Vilkår
Udkast. Skal gennemgås af en jurist før lancering. Tekst i [klammer] mangler en oplysning eller en beslutning.
kbh-gaver.nu drives af Wildfire ApS, CVR 18101580, Smedevej 1, 5800 Nyborg. Kontakt: hello@wildfire.business.
kbh-gaver.nu forbinder dig med lokale butikker i København. Du skriver, hvad du mangler. Butikkerne svarer med en vare, en pris og hvornår den kan være fremme.
For købere
Hvem du handler med
Du køber varen hos butikken. Butikken er sælger og står inde for varen. kbh-gaver formidler handlen og modtager betalingen i butikkens navn og på dens vegne. Butikkens navn står på tilbuddet og på din ordre. [Revisor bekræfter momsbehandlingen.]
Priser og betaling
- Alle priser er i kroner med moms.
- Du betaler med kort, MobilePay eller Apple Pay via Stripe, når du vælger et tilbud. Beløbet trækkes med det samme.
- Levering er gratis i testperioden. [Leveringspris fra kureren, når den er koblet på.]
- Du kan vælge et tilbud, fortryde og vælge et andet, indtil du har betalt. Betaler du ved en fejl for to tilbud på samme ønske, får du automatisk den sidste betaling tilbage.
2-timers-løftet
Står der på tilbuddet, at varen er fremme inden for 2 timer, og ønsker du levering samme dag, gælder løftet fra du har betalt. Er varen ikke fremme inden for 2 timer, får du hele beløbet tilbage, også selvom du beholder varen. Leveringsvinduet på tilbuddet er et estimat og gælder i 15 minutter.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven fra den dag, du eller den, der fik gaven, modtager varen. Giv besked i samtalen med butikken eller til hello@wildfire.business inden fristen. Varen sendes eller afleveres tilbage til butikken inden for 14 dage efter, du har givet besked, og du betaler selv for returneringen. Du får hele købsprisen tilbage, når butikken har fået varen. Er varen brugt mere, end det skal til for at se, hvad den er, kan beløbet blive mindre.
Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der hurtigt bliver dårlige, fx blomster og fødevarer, for forseglede varer, hvor forseglingen er brudt af hygiejnegrunde, og ikke for varer lavet efter dine ønsker.
Reklamation
Er varen fejlbehæftet, har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Kontakt butikken via samtalen, eller skriv til hello@wildfire.business.
Klage
Skriv til hello@wildfire.business, så finder vi en løsning. Kan vi ikke blive enige, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, naevneneshus.dk.
For butikker
Lager og svar
- I holder lagerstatus opdateret. Agenten foreslår kun varer, der står på jeres lager, og må aldrig sælge noget, I ikke har.
- Jeres agent svarer efter de regler, I sætter op: tone, hvad den må love, varer den ikke må foreslå, og om den sender selv (autopilot) eller venter på jeres godkendelse.
- I står inde for det, I selv sender, og for forslag sendt med autopilot.
- Har en anden butik ikke det, køberen leder efter, må dens agent foreslå en vare fra jeres lager. Forslaget sendes til køberen i jeres navn og til jeres pris, uden at I godkender det først. Bliver det købt, er det jeres ordre, og I pakker den som alle andre.
Gebyr og udbetaling
- kbh-gaver tager 12,5 pct. af varens pris, kun når I sælger noget. Indpakning går ubeskåret til jer. Levering går til kureren.
- Køberen betaler kbh-gaver. Jeres andel sendes til jeres bankkonto via Stripe, når varen er leveret.
- Udbetaling kræver, at I har sat en Stripe-konto op under Udbetaling. Indtil da venter pengene hos os.
- Foreslår jeres agent en vare fra en anden butik, og køberen køber den, får I 2,5 pct. af varens pris i provision. Den betales af kbh-gavers gebyr, ikke af den anden butik, og sendes, når varen er leveret. Kommer varen for sent, fordi den anden butik pakkede for sent, bortfalder provisionen.
- I er sælger af varen og står for moms af den. kbh-gaver fakturerer gebyret med moms. [Revisor bekræfter.]
Pakning og løftet
- Når et køb er betalt, har I 20 minutter til at pakke og trykke „Pakket og klar“.
- I testperioden bestiller I selv et bud til køberens adresse. Adresse og mobilnummer står på ordren, så længe den er aktiv. Tryk „Buddet har hentet den“, når den er afsted, og „Leveret“, når den er fremme. I må kun bruge oplysningerne til leveringen.
- Brydes 2-timers-løftet, og I pakkede for sent, får køberen hele beløbet tilbage, og I får ingen udbetaling for ordren. Pakkede I til tiden, og buddet var forsinket, får køberen pengene tilbage, og I får stadig jeres andel. I testperioden betaler kbh-gaver forskellen.
Refusion og chargebacks
- Refunderes en ordre, fordi varen ikke blev leveret, var forkert eller fejlbehæftet, trækkes jeres andel tilbage.
- Laver køberens bank en indsigelse (chargeback), holder vi jeres andel tilbage, til sagen er afgjort.
- Svindel, fx et stjålet kort, hvor I har leveret som aftalt: kbh-gaver bærer tabet.
- „Ikke modtaget“: har I pakket til tiden, bestrider kbh-gaver sagen. Skyldes det jer, fx at varen aldrig blev pakket, hæfter I.
- „Ikke som beskrevet“ eller defekt vare: I hæfter, som ved en almindelig reklamation.
- Stripes gebyr for en indsigelse betaler kbh-gaver altid. Jeres hæftelse er højst jeres andel af den ordre.
Opsigelse
I kan stoppe når som helst ved at skrive til hello@wildfire.business. Ordrer, der allerede er betalt, skal leveres. kbh-gaver kan sætte en butik på pause, hvis vilkårene ikke overholdes.
Senest opdateret [dato]. Se også privatlivspolitikken.